Bue Logo preview.okolariet.dk

Spirit og Opportunity

hvad er en robot.jpg

Robotter finder spor efter flydende vand 
I 2004 landede de to mobile robotter, Spirit og Opportunity, på Mars pakket ind i kæmpeballoner ligesom Pathfinder. 

Robotternes måleinstrumenter er meget avancerede og målinger lavet af Spirit og Opportunity har vist, at der engang har været flydende vand på Mars. Forskerne er bl.a. derfor overbeviste om, at Mars engang i fortiden har haft et miljø egnet til liv! Efterhånden som missionen er skredet frem, er robotterne blevet programmeret til at være mere autonome og har udført en række opgaver på egen hånd, hvor de selv finder interessante sten og sender test-resultater og fotos ned til Jorden. De får energi fra solceller, men der har været problemer med, at de bliver dækket af støv.

Rekorden er slået
Spirit nåede at køre 7,7 km inden den kørte fast i løst sand i april 2009 i Gusev-krateret. På NASA’s hjemmeside ”Free Spirit” kan du se de forsøg, der blev gjort for at få marsrobotten fri af sandet. Opportunity er stadig på farten og har indtil videre bevæget sig 18,8 km. Robotterne var egentlig kun bygget til at virke i tre måneder, så de har slået alle rekorder, og er de sonder, der ind til videre har fungeret længst på Mars’ overflade.