Bue Logo preview.okolariet.dk

Frem og tilbage-maskiner

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Få bevægelsen til at skifte retning

En motor er maskine, der omsætter elektrisk, kemisk eller en anden form for energi til bevægelsesenergi (= kinetisk energi). Bevægelsen kan fx være en roterende bevægelse omkring en aksel eller en lineær bevægelse, dvs. en ”frem og tilbage-bevægelse”.

Mange maskiner ændrer motorens bevægelsesretning. Fx kan en maskine ved hjælp af en krumtapaksel ændre en lineær bevægelse i en stempelmotor til en roterende bevægelse i en aksel. Hvis du derimod skal ændre en roterende bevægelse til en lineær bevægelse, så kan du med fordel bruge nedenstående opfindelse:

Oekolariet _frem -og -tilbage -maskiner

Ved at montere en motor kan du ændre værktøjet til en maskine.

 

Klip, skær eller sav de tre dele, bundstykke, hjul og kors ud af det materiale, du har valgt at fremstille maskinen i. Lav et par små lister til at montere under bundstykket, og søm de fire stifter i, som angivet på tegningen på næste side. Placér en popnitte eller lign. som angivet på hjulet. Fastgør herefter hjulet på bundstykket med en aksel (evt. popnitte nr. to), så det kan drejes uden besvær.

Tjek at rillen i den sidste del af maskinen (korset) netop er bred nok til, at den øvre popnitte kan glide frem og tilbage i rillen. Saml herefter delene som vist på tegningen. Ved at rotere den øvre popnitte omkring hjulets aksel kan du skabe en lineær bevægelse i korset. Prøv det.

Du har nu et værktøj, der kan ændre en roterende bevægelse til en lineær bevægelse. Overvej derfor, hvordan du med en el-motor kan udvikle dit værktøj til en maskine, der laver en frem og tilbage-bevægelse.

Frem og tilbage-maskiner

Frem og tilbage-maskiner

Sådan monteres motoren

Brug

  • Krydsfiner eller karton
  • 1-2 popnitter el. lign.
  • 4 stifter
  • Elmotor
  • Aksel
  • Relevant værktøj

Overvej

  • Hvorledes skal din elmotor placeres?
  • På hvilken måde kan motorens roterende bevægelse styres og overføres til hjulet?
  • Hvordan omsættes energien i din maskine?
  • Hvad kan din maskine bruges til i hverdagen

DOWNLOAD

Se også...