Bue Logo preview.okolariet.dk

Drømmen om det sorte guld

olie-og-gas.jpg

Der var længe stor optimisme omkring udvinding af olie i Grønland. I dag er optimismen afløst af tilbageholdenhed og økonomiske reformer i et land, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Drømmen om ”det sorte guld” som indtægt til en slunken satskasse er bristet.

Efterforskning i stå
Der har været meget stor interesse for olieefterforskning i Grønland, og mange internationale firmaer har undersøgt området. Der er dog ingen udvinding endnu, og olieeftersøgningen gik helt i stå i 2014. De tre store oliefirmaer Statoil, GDF Suez og Dong Energy trak sig helt ud af Grønland ved årsskiftet 2014/15

Forholdene i Grønland gør det dyrt og svært at udvinde råstoffer. Havet er fyldt af is, og der ingen infrastruktur i landet i form at et vejnet. Derfor skal der være tale om meget store forekomster af olie og gas, før det kan betale sig at udvinde dem.

Mindre is letter arbejdet
Klimaforandringer ville sandsynligvis kunne gøre efterforskningen efter råstoffer lettere. På havet vil der være længere perioder med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge. Det vil øge mulighederne for, at selskaber kan undersøge mulighederne for forekomster af råstoffer i Grønland betydeligt. 

Måske store mængder


Video: Cairn

Set med geologiske øjne, er Grønland et af de mest interessant områder i verden, og mulighederne for at finde store forekomster er gode. De amerikanske geologiske undersøgelser (USGS) vurderede fx i en rapport fra 2008, at området ud for Nordøstgrønland kan rumme 31 milliarder tønder olie/gas. Det er selvfølgelig et skøn, men når de kommende års efterforskning er udført, kan mængden fastlægges med større sandsynlighed.