Bue Logo preview.okolariet.dk

Hvor kommer vind fra?

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Vinden har mange kræfter. Den kan piske havet op i høje bølger, flå træer op med rod og ødelægge huse. Vind er luft, der bevæger sig, og det gør den, fordi den tilføres energi fra Solen. Derfor er vindenergi en form for bevægelsesenergi, også kaldet kinetisk energi.

At der altid er vind der blæser, skyldes to ting:

  1. Jorden drejer om sin akse. Luften i de nederste hundrede meter af atmosfæren følger med Jordens rotation, og det får vindene til at bevæge sig i store cirkler. Jo større temperaturforskel der er mellem den varme og den kolde luft, jo hurtigere bevæger luften sig. I 6-15 kilometers højde over Jordens overflade blæser der globale luftstrømme (såkaldte jetstrømme). Jetstrømmene blander atmosfærens luft, så temperaturforskellene på jordkloden mindskes.

  2. Solens stråler varmer ikke lige meget overalt på Jorden. Solens indfaldsvinkel gør, at strålerne ved Polerne spredes over et større område end ved Ækvator, og derfor vil en kvadratmeter ved ækvator blive varmet mere op end én kvadratmeter på Polerne. Varm luft stiger fra Ækvator og flyder mod Polerne. Det giver plads til at kold vind fra Nord og Syd kan bevæge sig mod Ækvator. Læs også om vind i luftens tryk.

Hvor kommer vind fra?

Kilde: Vindmølleindustrien

FAKTA

De globale luftstrømme, jetstrømmene, kan blæse med hastigheder op til 200 kilometer i timen. Jetstrømmens hastighed stiger proportionalt med temperaturforskellen mellem de varme og kolde luftstrømme på Jorden.

LINKS

KILDER