Bue Logo preview.okolariet.dk

Fra vind til strøm med møller

oekolariet_viden-om_billede.jpg

En vindmølle omsætter bevægelsesenergien i den luftstrøm, der passerer vindmøllens propel (rotoren) til mekanisk energi. Selve vindmølleprincippet har været kendt i århundreder.

Det store teknologiske spring i forhold til at omsætte bevægelsesenergien i vinden til elektricitet kom, da man i 1980’erne begyndte at montere aerodynamiske vinger på møllerne. Aerodynamisk betyder strømlinet, dvs. udformet så modstanden er minimal.

Denne type vinger udnytter, at vinden skaber en trykforskel foran og bag vingerne. Luftstrømmen omkring vingen skaber et undertryk på bagsiden, og kraften fra dette undertryk får vingerne – og møllens turbineaksel til at dreje rundt. Turbineakslen driver en generator, der producerer elektricitet, når et vist omdrejningspunkt er nået. Generatoren er placeret i huset øverst på vindmølletårnet, og strømmen føres via kabler videre til elektricitetsnettet.

Oekolariet _vindmoeller

Indimellem står vindmøllerne helt stille. Der skal nemlig en vindstyrke på mindst 4 m/s til at trække møllen og sætte gang i produktionen af elektricitet. Når det blæser 12-14 m/s giver vindmøller mest strøm. Når vindhastigheden overstige 25 m/s standses vindmøllen af risiko for uheld og unødig slitage.

Moderne vindmøller er udstyret med et avanceret styresystem. Det registrerer fx hvilken retning vinden kommer fra og sørger for at dreje møllevingerne, så vinden blæser vinkelret ind på rotoren. Styresystemet sørger bl.a. også for automatisk til- og frakobling fra el-nettet og registrerer hvor meget strøm møllen producerer.

FAKTA

Vind leverer i dag ca. 20 procent af strømforbruget i Danmark. En enkelt af de største vindmøller (6 MW) kan i dag producere strøm nok til at dække 5000 familiers årlige forbrug.

LINKS

KILDER