Bue Logo preview.okolariet.dk

Fang lyset - flyt klodsen

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Udløs katapulten med Solens lys

Når Solens lys rammer Jorden og dens atmosfære, omsættes cirka 70 % af energien til varme i havet, luften og jorden. Solens energi skaber således Jordens varme, blæst og regn, sætter gang i havstrømme og får vandet til at strømme i floderne. Sollyset får også planterne til at gro. Derfor er Solen en afgørende forudsætning for alt liv på Jorden.

Vi mennesker udnytter solenergien på utallige måder – ikke bare indirekte gennem den mad vi spiser, men også direkte via solceller, solvarme-anlæg og passiv solvarme i vores huse m.m.

Vi vil derfor opfordre dig til at undersøge, hvordan du kan udnytte energien fra Solens lys til at flytte en klods fra et sted til et andet.

Oekolariet _fang -lyset

Bemærk: Musefælder er farlige! Derfor kræver dette forsøg, at din lærer eller en anden voksen er til stede.

Med en musefælde kan du selv lave en katapult, der fungerer ved, at en kastearm sættes i spænd. Kastet (skuddet) opnås ved, at kastearmen bliver sluppet og derefter bremset mod en buffer.

  • Tjek at musefældens fjeder er korrekt og solidt fæstnet til bundpladen. Fjern evt. holder til lokkemad m.v.
  • Montér musefælden på et bræt – se foto. Overvej samtidig hvordan kastearm og buffer skal monteres på musefælden.
  • Konstruér herefter en kastearm med en lille platform til klodsen – se foto. Brug fx en eller flere rørepinde.
  • Montér kastearmen på fjederen. Brug evt. gaffertape. Slå også et søm i brættet, så du med en snor kan fastgøre kastearmen – se foto.
  • Konstruér og montér herefter en solid buffer, der vil bremse kastearmen netop på det tidspunkt, du ønsker – så klodsen slynges i en hensigtsmæssig bane mod målet.


Du er nu klar til afprøvning:

  • Placér klodsen på platformen – spænd fjederen – fastgør snoren – og hold brændglasset, så Solens lys samles i et brændpunkt netop på snoren.


Solens lys vil nu brænde snoren over, og derved udløse katapulten, så klodsen skydes fra et sted til et andet.

Overvej

  • 1 brændglas (samlelinse)
  • 1 snor
  • søm
  • 1 bræt
  • 1 musefælde
  • tape (gaffer)
  • træpinde (rørepinde)
  • limpistol
  • 1 buffer (se boksen "overvej")
  • en klods

Overvej

Overvej, hvordan du kan konstruere og montere en solid buffer, der vil bremse kastearmen netop på det tidspunkt, du ønsker – så klodsen slynges i en hensigtsmæssig bane mod målet.

DOWNLOAD