Bue Logo preview.okolariet.dk

Hjemmet 1

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Se dig om i dit hjem og prøv at lave en liste over alle de maskiner og apparater, der bruges i hverdagen hjemme hos dig.

  • Hvor mange apparater er der (ca.) i dit hjem?
  • Hvor mange apparater er der (ca.), hvis man tæller i alle hjem i din klasse? – på din skole? – i din by?


Alle disse maskiner og apparater omsætter energi, og derfor bruger alle danskere energi hver dag – faktisk hele døgnet rundt. For i alle danske hjem er der hele tiden nogle apparater, der er tændt et eller andet sted i boligen.

  • Hvilke apparater er tændt hele døgnet?


De fleste apparater, vi bruger i hjemmet, virker ved hjælp af elektricitet, men der bruges også andre energikilder fx til opvarmning og madlavning.

  • Hvilke energikilder kan det være?

Oekolariet _el -i -hjemmet

Vi bruger (bl.a) energi når vi bruger varme og elektricitet, når vi bruger benzin eller diesel og når vores varer skal produceres, pakkes og transporteres.

 

Vores energiforbrug i hjemmet kan deles i tre store forbrugs-omåder:

Lys. Der er elektrisk lys i stort set alle rum i et typisk dansk hjem. Billeder på TV- og computer-skærme laves også ved hjælp af lys. Derfor er der mange apparater i ethvert hjem, der omsætter energi til lys. Hvor mange af disse apparater er der i dit hjem?

Bevægelse. El-motorer i støvsugere og andre maskiner virker ved hjælp af bevægelse. Lyd er luft, der sættes i bevægelse. 
Derfor er der mange apparater i ethvert hjem, der omsætter energi til bevægelse. Hvor mange af disse apparater er der i dit hjem?

Varme/kulde. Vi bruger megen energi på at regulere temperaturen i vores bolig, i vores vand- og varmeforsyning, i vores madlavning og de steder, hvor vi skal opbevare mad med mere. Derfor er der mange apparater i ethvert hjem, der omsætter energi til varme eller kulde. Hvor mange af disse apparater er der i dit hjem?

I de følgende forsøg vil vi opfordre dig til at undersøge, hvordan nogle af disse maskiner og apparater virker, og hvordan du kan udnytte disse virkemåder til at flytte en klods fra et sted til et andet.