Bue Logo preview.okolariet.dk

Uden luft ingen lyd

oekolariet_viden-om_billede.jpg

Al lyd begynder med en bevægelse. De svingninger, der opstår i luften, når noget bevæger sig, kaldes lydbølger. Lyd har brug for noget, den kan bevæge sig i, et såkaldt medium. Det kan være et fast materiale (fx træ, metal, glas m.m.) en væske eller gas. Langt de fleste af de lyde, du hører i din dagligdag, bruger luften som medium.

De lyde vi hører, er i virkeligheden små ændringer i lufttrykket. Uden luft intet lufttryk og dermed heller ingen trykændringer. Derfor findes der fx ingen lyde udenfor atmosfæren. Lys – der består af elektromagnetiske bølger – behøver derimod ikke noget medium at bevæge sig i. De bevæger sig med lysets hastighed fra Solen og ned til Jordens atmosfære gennem det vakuum, der er i rummet. 

Lyd kan også bevæge sig gennem materialer som fx træ og vand.

Oekolariet _luft -lyd
Lydmuren er i daglig tale lydens hastighed i Jordens atmosfære. Man siger et fly bryder lydmuren når det accelerer fra en hastighed under lydens hastighed til en hastighed over lydens hastighed

FAKTA

Høje lyde har hurtige svingninger og dybe toner har langsommere. Lyden afhænger af det materiale, den bevæger sig igennem. Lydens hastighed er ca. 340 m/s i luft, og 1500 m/s i vand. Vand transporterer lyd hurtigere end luft, fordi molekylerne ligger tættere. Lyd er bølger og kan skifte retning, når det rammer en fast genstand. Et ekko er fx en lydbølge, der kastes tilbage til
lydgiveren.