Bue Logo preview.okolariet.dk

Brug ovnen mest effektivt

Topbbanner-koekken.gif

Sådan bruges ovnen mest energieffektivt

  • Fyld ovnen op – steg og bag samtidig 
    Alt, der skal have samme temperatur, kan tilberedes samtidig. Hvis f.eks. kød eller fisk tilberedes samtidig med kartofler og dessertkage, kan du spare ca. 60 % på elforbruget. I en varmluftovn kan du bruge flere plader på samme tid.
  • Udnyt for- og eftervarmen 
    Udnyt forvarmen ved at sætte alle retter og bagværk i den kolde ovn. Herefter indstiller du temperaturen. Efter den tilberedningstid, som fremgår af opskriften, slukker du ovnen. Lad maden stå i ovnen i yderligere 5-10 minutter. Det sparer 10-25 % el.
  • Tø op først 
    Det tager længere tid og bruger ca. 30 % mere el at tilberede en frossen steg i ovnen i forhold til en optøet. Tø op i køleskabet i god tid. Du sparer el, og stegen bliver bedre.
  • Gryde i stedet for ovn 
    Hvis det er muligt, så tilbered maden på kogepladen eller i mikroovnen i stedet for i ovnen. Så sparer du op til 70 % på din elregning.
  • Miniovn 
    For miniovnen gælder samme råd som for den almindelige ovn. I forhold til den store ovn sparer miniovnen el, men det gælder kun ved kortere tilberedningstider på under 45 minutter.
  • Mikrobølgeovn 
    En mikroovn er mere energieffektiv end en almindelig ovn, fordi den forkorter tilberedningstiden væsentligt. Brug derfor den, hvis maden egner sig til det.

KILDER

Center for Energibesparelser (sparenergi.dk)