
De kendte kulreserver udgør på nuværende tidspunkt ca. 1000 milliarder tons. Mere end halvdelen af verdens kendte kulreserver findes i Rusland, USA og Kina. Nye reserver bliver især fundet i Sydamerika, Afrika og Australien.
Dilemmaet
Afbrænding af kul frigiver store mængder CO2, der er skyld i klimaforandringerne. Det er et alvorligt problem set i lyset af, at især mange kraftværker kører på kul, ikke mindst i Danmark. Herhjemme dækker vi os ind under, at vores kulkraftværker har en meget høj og ren forbrænding sammenlignet med andre steder i verden. Fx Kina, hvor der åbner et nyt kulkraftværk hver eller hver anden uge.
Verdens største kulreserver
- Tidligere Sovjetunionen: 23 %
- USA 23 %
- Kina: 11,6 %
- Australien 9,2 %
- Indien 7,6 %
- Tyskland 6,8 %
- Sydafrika 5,6 %
Kul er den fossile energikilde, vi har mest af. Med vore dages forbrug og teknik forventes kulreserverne af vare i mindst 200 år.