Bue Logo preview.okolariet.dk

31.7.13 Bliv klog på lægeplanter

Forfatter Anemette Olesen viser rundt i Økolariets medicinske urtehave søndag den 11. august. 

Anemette Olesen er forfatter til en lang række bøger om planter og hun har senest udgivet bogen ”Mit grønne apotek” om medicinske planter i foråret 2013. Alle er gratis velkomne når Anemette d. 11 august fortæller om havens planter, deres historie, dyrkning og nytteværdi. Der bliver også mulighed for at smage.
Planternes helbredende egenskaber og deres medicinske virkninger bliver i øjeblikket sat i fokus på Økolariets taghave med udstillingen ‘Den Medicinske Urtehave’. 

” Når du snupper en kodimagnyl mod hovedpinen eller du får kemoterapi for at nedkæmpe kræftceller, så kan du takke planterigets evner til at lave forsvarsstoffer. Gennem årtusinder har planter været brugt til helbredelse og smertelindring, og selvom vi i dag har den moderne medicin findes et kæmpe udvalg af kosttilskud og naturlægemidler som 50 procent af danskerne dagligt benytter for at leve et sundere liv eller komme forskellige skavanker til livs, siger Økolariets projektleder for udstillingen Bente Lene Hansen.

Udstillingen på taghaven i Økolariet guider gennem naturens mange naturlige lægemidler og fortæller historien om, hvordan bark, rødder og blomsterknopper ligger bag moderne medicin. 

Ud over at opleve en række planter med medicinske virkninger kan man i Økolariets udstilling få en forståelse for, hvordan planten har været brugt historisk, og hvordan den bliver brugt i dag. Som medicin, kosttilskud eller naturlægeplante”. 
Udstillingen er udviklet af Økolariet i fagligt samarbejde med Anemette Olesen.

Kontaktpersoner :

· Økolariets projektleder natur- og kulturformidling: Bente Lene Hansen tlf. 76812059 Email: benlh@vejle.dk
· Forfatter Annemette Olesen: mobil: 23404309, Email: anemette@skarresoehus.dk