Bue Logo preview.okolariet.dk

31.1.13 Jagten på Grønlands råstoffer i Økolariet

Hvert år er der tradition for at Økolariet åbner med en ny og aktuel særudstilling . I år er ingen undtagelse og årets store særudstilling handler om Jagten på råstoffer – Grønlands skatte.

Lørdag den 9. februar slår vi dørene op for en ny sæson med den nye store særudstilling, og i hele vinterferien har vi mange familieaktiviteter som knytter sig til udstillingen.

Da vi for 6 måneder besluttede os for at vælge råstoffer og Grønland som tema, var fordi vi her med sikkerhed kunne finde meget interessant naturvidenskab for både børn, unge og voksne. 

Når vi i god tid vælger årets tema, er det fordi det kræver tid at udvikle udstillingen og undervisningsmateriale. Så når vi vælger tema er det spændende for os, om det også efter et halvt år er et aktuelt tema vi har valgt; og helst et tema som man taler om i hjemmet og på skoler og arbejdspladser. Her skal jeg love for, at vi har ramt plet med udstillingen om Grønlands skatte. Hver dag skrives for tiden om Grønlands planer med fremtidens minedrift og det vil formentlig fortsætte langt ind i 2013.

I udstillingen har vi opbygget et klippemiljø, hvor vi viser, hvordan råstofferne er skabt, hvor de findes og hvad de bruges til i vores hverdag. Vidste du for eksempel, at hvis verden løber tør for de sjældne jordarter - som også findes i Sydgrønland -, kan vi sige farvel til vores mobiltelefoner og vindmøller og meget mere.? 

Udstillingen giver dermed god viden om, hvorfor Kina og andre stormagter er meget interesseret i at lave miner og boringer i Grønland.

Vi har også indbygget noget ny teknologi i en klippelandskabet, hvor gæsterne kan skrabe sig til kul, guld og diamanter mm.. De mindste gæster kan grave efter forskellige mineraler i store sandkasser og de kan få et diplom med hjem, hvis de finder nogen gode mineraler til os.

I udstillingen er opstillet en geigertæller som kan måle radioaktivitet fra uranen i en rigtig klippe fra Kvanefjeld i Grønland. Uranen er naturligvis indkapslet så ingen kommer til skade.

I vinterferien kan gæsterne også tage en gammel mobiltelefon med i smadreværkstedet eller skille-ad-værkstedet, hvor vi fortæller om de råstoffer telefonen indeholder og vigtigheden af at aflevere gammel elektronik til genbrug, så de mange gode råstoffer kan bruges igen. 

Udstillingen er udviklet af Økolariet med faglig bistand fra De Nationale geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS.

Kontaktpersoner :

Økolariet : Økolariechef Ole Due/oledu@vejle.dk og projektleder Hanne Rasmussen/hatra@vejle.dk

GEUS: Statsgeolog Karen Hanghøj/ kha@geus og seniorgeolog Karsten Secher/kse@geus.dk



Med venlig hilsen 

Ole Due
Økolariechef