27.9.12 Er der andre beboelige planeter i rummet ?
Er der andre beboelige planeter i rummet ?
I anledning af den nationale uge for naturvidenskab havde Økolariet i dag inviteret lektor og Associate Professor fra Aarhus Universitet Hans Kjeldsen til Vejle for at holde foredrag for over 300 unge fra lokale skoler og gymnasier.
Hans Kjeldsen er måske den fremmeste danske forsker på området og Hans Kjeldsens afdeling på universitetet er udpeget af NASA til tolkningen af de mange stjerne-fotoes som sendes til jorden fra Kepler-sattelitten.
Næsten dagligt opdager astronomerne nye planeter i kredsløb omkring stjernerne i Mælkevejen. Men hvordan ser de nye planeter ud? Findes der planeter, som ligner vores egen Jord? Og hvad kan vi sige om mulighederne for liv i rummet?
Under foredraget stillede Hans Kjeldsen skarpt på, hvordan han og hans stab finder og undersøger de fjerne stjerner og deres planeter. Her har Kepler-satellitten med sin store kikkert en central rolle.
Satellitten er i kredsløb omkring solen og satellittens kikkert fokuserer og fotograferer et bestemt udsnit af Mælkevejen. Herfra har Århus-forskerne fastsat et væld af nye stjerner. Og som noget ganske særligt har de fundet en fætterplanet til jorden som ligger i det forskerne kalder en beboelig zonen. Både hvad angår planetens størrelse og afstand til dens sol.
Hans Kjeldsen har deltaget med faglig sparring til Økolariet i forbindelsen med udviklingen af Økolariets udstilling kaldet Rumrejsen. Rigtigt mange gæster har set udstillingen og den er åben indtil 1. december i år
Åbningstider
Åben alle ugens dage
kl. 10:00 - 16:00
inkl. weekender og helligdage
Vinterlukket: december og januar