22.8.12 Bliv klog på flagermus
Søndag den 9. september kl. 14 afholder Lotte Tranberg Klog og Kaffe i Økolariet. Lotte fortæller om flagermus og viser film og afspiller lydbånd.
Når sommeren går på hæld - og både unge og gamle flagermus kan flyve - er der fuld gang i jagten på insekter som skal give fedt på kroppen til brug i vinterhiet. Flagermus går nemlig i hi om vinteren på frostfrie steder som i jordhuler eller forladte bygninger.
Blandt de mange ting som fascinerer er at flagermusen er det eneste pattedyr, der kan flyve. Og med sine 1250 arter i verden udgør flagermusen næsten 25 % af alle pattedyr på jorden.
Evnen til at flyve er ikke den eneste sjældne evne, som flagermusen har specialiseret sig i. Også evnen til at ekkolokalisere, altså ”se” ved hjælp af lyde mestrer flagermus og denne evne er yderst sjælden hos andre arter af pattedyr.
Lottes store viden om flagermus skyldes også Lottes universitetsrapport om flagermus.
Lotte er 24 år er opvokset i Gårslev og læser biologi på syddansk Universitet. I ferierne har Lotte job i Odense Zoo som underviser og formidler..
For yderligere oplysninger kontakt Lotte Tranberg 61 601 492:
Venlig hilsen
Ole Due
Økolariechef
oledu@vejle.dk
tlf.:+45 76 81 20 50
mobil +45 203 302 90