Bue Logo Til forsiden

Stort tøjbyttemarked og Refashion workshops

Skift din garderobe

Weekenden den 30.9 til 1. oktober 2023

 

♻️Forny din efterårsgarderobe uden at købe nyt - det er et skridt i den bæredygtige retning 🌎.

Skal efterårs-garderoben kigges efter - måske et par ting, der skal syes og en masse, som skal fornyes? ReFashion Vejle & Økolariet inviterer til stort tøjbyttemarked i Økolariet - både lørdag og søndag med repair workshops af Pia fra Re_traad og restyling med Betina Schou fra Style&Mindzet, som giver tips til dig og din garderobe. Der er også Pop-up genbrugs tøjstativer fra Frelsens Hær og Kirkens Korshær 💚

 

Husk! Ryd op i klædeskabet og tag det tøj med som du ikke bruger mere. Så kan du bytte til "nyt". Både voksen- og børnetøj. 

 

Program: Lørdag den 30. september
Kl. 10.00: TøjBytte åbnes for indlevering

Kl. 10.30 - 15.00: TøjBytte marked åbent 👚👖♻️

Kl 13.00 - 15.00: Pia fra Re_Traad holder drop-in workshop, hvor du kan få tips og vejledning til at reparere og re-designe dit hullede eller plettede tøj. 

Program: Søndag den 1. oktober

Kl. 10.00: TøjBytte åbnes for indlevering

Kl. 10.30 - 15.00: TøjBytte marked åbent

Kl 11.00 - 13.00: Betina Schou fra Style&Mindzet holder 2 drop-in workshops, hvor du kan få tips og vejledning til at bruge det tøj, du allerede har i skabet, på nye måder, som klæ'r dig.  💚♻️


Kl. 11.00: Workshop #1 ReFashion ReStyling ved Betina Schou, Style&Mindzet

Kl. 12.00: Workshop #2 ReFashion ReStyling ved Betina Schou, Style&Mindzet

Kl 13-15: Pia fra Re_Traad holder drop-in workshop, hvor du kan få tips og vejledning til at reparere og re-designe dit hullede eller plettede tøj🧵🪡🌎

 

Husk det er helt gratis - og en god måde både at forny garderoben og tænke på klimaet og vores ressorceforbrug ♻️💚♻️🌎. Mød også Frelsens Hær Vejle og Kirkens Korshær Pop-up tøjStativer, hvor du kan købe genbrugstøj♻️.

ReFashion Vejle er en non-profit forening og har bl.a fået støtte af Borgernes Klimapulje

(Tips til tøjbytte - tag max 5 styk tøj med i pæn og ren stand. Finder du ikke noget kan du få havfruetårer/blå sten” og bytte i et af de 8 ReFashion TøjSkabe, som er i Vejle kommune - se på www.refashionvejle.dk)

 

Tøj og klimaet - hvorfor bytte dit tøj? 

Hvis du køber mindre nyt tøj, bruger det du har længere og køber genbrug eller bytter dit tøj, når du skal have nyt, så gør du noget godt for klimaet. En dansker belaster faktisk klimaet med ca. 1,1 ton CO2 om året alene fra køb af tøj.

Dertil kommer, at meget af tøjet bruger vi næsten ikke. Vi køber nemlig langt mere tøj, end vi gider gå med. Undersøgelser viser, at meget af vores tøj, især det billige, kun bliver brugt syv-otte gange, inden vi smider det ud eller lader det ligge i skabet. Butikker smider sågar tøj ud, som ikke er blevet solgt!

IMG 0190 IMG 0191

Åbningstider for selvbetjenings-tøjbytte

  • lørdag den 26. august kl. 10-16 / ReLove din t-shirt kl. 13-15 
  • søndag den 27. august kl. 10-16 / ReLove din t-shirt kl. 13-15 

  • lørdag den 30. september kl. 10-16 / Skift din garderobe kl. 13-15
  • søndag den 1. oktober kl. 10-16 / Skift din garderobe kl. 13-15

  • lørdag den 28. oktober kl. 10-16 / Halloween-team 
  • søndag den 29. oktober kl. 10-16 / Halloween-team 

  • lørdag den 25. november kl. 10-16 / Bliv klar til julens fester
  • søndag den 26. november kl. 10-16 / Bliv klar til julens fester

Fakta om tøj:

  • Hver danskers tøjkøb belaster klimaet med ca. 1,1 ton CO2/år.
  • Meget tøj bruges kun syv-otte gange inden vi smider det ud.
  • I Danmark sendes ca. 41.000 tons brugt tøj og tekstiler til forbrænding hvert år.
  • Hver dansker køber mellem 26-48 stykker tøj om året.
  • Modeindustrien står for 10 % af de samlede udledninger af drivhusgasser.
  • Tøjindustrien er mere klimabelastende end hele den samlede flytrafik og shippingindustri tilsammen.