Klimamonstre på besøg
Økolariet gentager succesen og får i 2023 igen besøg af Klimamonsteret Birk. Birk har meldt sin ankomst fire gange henover året, og i år leverer Birk klimamoster-teatershow. Og udover det tager Birk også sin nye veninde Luna med, som du kan hilse på.
“Birk og jagten på det forsvundne pindsvin” - en skraldgod fortælling til de små børn.
Klimamonstret Birks bedste pindsvine-ven Nipper er forsvundet. Birk er nødt til at finde ham. I jagten efter sin stikkende ven falder Birk over et problem, som han er nødt til at løse, og han får derfor brug for hjælp fra sin menneskeven Helene, og alle de børn, han kan.
Hvor er Nipper? Og vil det lykkes for Birk at finde ham?
Kom og se et rigtig monster-teatershow - som har en varighed på 20 minutter.

Show 1: kl. 13.00 - 13.20

Show 2: kl. 14.00 - 14.20

Ind imellem showene uddeler Klimamonstrene Birk og Luna krammere og der er tegnekonkurrence i forhallen med udlodning af to præmier.

Pris: gratis og ingen tilmelding
Sjovt for alle børn i alderen 3-9 år.
Datoer:
Søndag den 19. marts kl. 13-15
Søndag den 7. maj kl. 13-15
Søndag den 24. september kl. 13-15
Søndag den 19. november kl. 13-15